Fisketur

Limfjords Havørred

Den sidste dag i Oktober, skulle vise sig at være den perfekte dag i limfjorden. Når man vågner lørdag morgen kl. 5.30 og ikke kan sove mere, hvad gør man så. Man tjekker lige om det er fiskvejr, og der var perfekt vejr. Jeg kørte til den vestlige del af fjorden og var på pladsen kl 8.30. Jeg startede ud med bombarda og flue, men da det ikke gav noget skiftede jeg til en gennemløber. Dette skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning. Efter en times tid kom det første hug, desværre mistede jeg fisken da den ikke var ordenligt kroget. Efter dette hug skete der ikke ret meget, så jeg gik tilbage mod bilen mens jeg fiskede det samme stræk igen.

Jeg havde næsten opgivet at finde flere fisk, men i det der skulle have været dagens sidste kast, ja så var der hug. Og har var fisken kroget helt perfekt. Efter en god fight kom havørreden i nettet, og min puls kunne igen komme ned i normalt niveau. Havørreden målte 51.cm og den kom med hjem. Den skal bruges til smagsprøver og undervisning i min 0.klasse.

Det er ikke sidste gang jeg besøger denne plads, den har givet fisk i foråret og nu her i efteråret.

Vi ses ved vandet.

// Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *