Fisketur

En god dag på kysten!

Lørdag 22.juni var en af de gode dage på kysten her oppe i Nordjylland. Vand og vejr havde perfekte forhold. Jeg ankom til kysten, da starten på højvande var begyndt. Højvande skulle vare de næste par timer frem. Så jeg tænkte at i dag skulle der simpelthen være fisk.

I 2.kast var der fisk. Det var en havørred lige under målet og det var en god fight. Den kom i nettet og med et hurtigt billede fik den friheden igen. Efter noget tid var der hug igen og denne gang var det en lille havørred. Den gik også i nettet, igen et hurtigt billede og så fik den også friheden tilbage.

HUGGET!

Efter en kaffepause og en kort snak med en anden fisker, gav jeg det chancen igen og det skulle vise sig at være en god ide. I 3.kast kom HUGGET……… OG efter en god fight lykkedes det at nette dagen største havørred. 44.cm målte den. Fisken kom med hjem til aftensmaden.

Alle blev i dag taget på Noah’s Cicerello Wobler i farven tobis.!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *