Uncategorized

Hugget!

Hugget! Der er magi i det øjeblik. Måske stod man lige der i fuldkommen harmoni og svømmede bort i endeløse tankerækker, der bare kom og gik. Men i samme splitsekund, havørreden hugger, er alt glemt. Hjertet flytter helt op i halsen, og pulsen dunker. Det er ikke bundhug, for rusket i stangen følges op af en hvirvel, eller fisken ryger ud af vandet i et spring.

DER ER HUG.

Lige i det øjeblik, havørreden hugger, er dine anstrengelser og din jagt lykkedes, og du føler, at du har overtaget – om ikke andet så kortvarigt. FIGHTEN er i gang. Selv om udfaldet er uvist, kan ingen tage fra os, at vi lykkedes med at overliste en af naturens mest fantastiske skabninger.

Knæk & Bræk derude!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *